Butiksassistent hos Kaktus København

Med et travlt efterår og vinter i vente søger Kaktus København en sej deltidsbutiksassistent, som kan passe butikken, ompotte kaktusser og assistere i det daglige arbejde. Du kommer til at blive en del af et lille team på tre ejere af Danmarks første konceptbutik med kaktusser og sukkulenter. Vi holder til i den hyggelige Jægersborggade på Nørrebro, hvor vi hver dag får nye og sjove projekter både i og ude af butikken. Vi har brug for dig, så vi sammen kan udvikle forretningen og gøre det til en dejlig oplevelse at besøge butikken.

Arbejdsopgaver:
Du kommer til at passe butikken 1-2 gange om ugen. Det vil være heldagsarbejde i hverdage og enkelte lørdage samt til forskellige events. Dine primære arbejdsopgave er at skabe god stemning i butikken, snakke med kunder og ompotte kaktusser. Det er klart et plus, at du interesserer dig for kaktusser og planter og ikke er bange for, at de stikker dig i ny og næ. Du skal inspirere kunderne og lave nye flotte opsætninger i butikken samt løbende være i dialog med vores kunstnere og designere. Du kommer typisk til at passe butikken alene, men kommer til at være en stor del af vores kaktusteam, og vi ser meget gere at du har lyst til at udvikle butikken sammen med os. Jo mere selvstændig og initiativrig du er, jo større ansvar og mere varierede opgaver kaster vi dig ud i. Vi er et nystartet firma, som er glade for at blive udfordret på skæve ideer og ser derfor gerne, at du kommer med masser af sjove løsninger til det daglige arbejde i butikken.

Praktisk:
• Arbejdstiden vil være 1-2 dage om ugen fordelt mellem onsdag/torsdag/fredag og lørdag. Hverdage 10.30 – 18.30 og lørdage 9.30-16.30. Vi er fleksible og finder sammen de dage, der passer os alle bedst, men du skal som minimum kunne afsætte en hel dag til arbejdet om ugen.
• Opstart hurtigst muligt
• Løn efter aftale

Send din ansøgning og et foto til info@kaktuskbh.dk - skriv kaktus-assistent i emnefeltet.

Vi glæder os vildt meget til at høre fra dig

Comment