Den lille kaktusbutik på Jægersborggade bliver en lille smule større. 
Over forår og sommer fylder vi Torvehallerne med kaktusser og åbner vores nye sommerbiks. 

Vi kommer derfor til at mangle nye hænder til at løfte kaktusser og skabe god stemning. Vi søger 1-2 seje deltidsbutiksassistenter, som kan passe butikken, ompotte kaktusser og assistere i det daglige arbejde. Du kommer til at blive en del af et lille team på tre ejere og en fuldtidsansat. 

Arbejdsopgaver:
Du kommer til at passe butikken i Torvehallerne 1-2 gange om ugen. Arbejdstiden kan varierer fra morgenåbner til eftermiddags- og aftentimer. Vi er fleksible ift. til vagtskema, men det er nødvendigt at du er klar på at arbejde lørdag-søndag samt eftermiddage. Du kommer typisk til at passe butikken alene, men kommer til at være en stor del af vores kaktusteam.

Dine primære arbejdsopgave er at skabe god stemning i butikken, snakke med kunder og ompotte kaktusser. Det er klart et plus, at du interesserer dig for kaktusser og planter og ikke er bange for, at de stikker dig i ny og næ. Du kommer til at være med i opstarten af vores nye kaktusbutik i Torvehallerne, der bliver et spændende nyt skridt og du kan være med til at udvikle og skabe butikken sammen med os. 

Arbejdet foregår udendørs (overdækket) i al slags vejr og der kommer til at være en del fysisk arbejde i forbindelse med at åbne og lukke butikken. Så det bliver en vild sommer, hvor du får både solskins røde kinder og kaktus-muskler.

Praktisk:

  • Arbejdstiden vil være 1-2 dage om ugen fordelt mellem tirsdag-søndag.  Hverdage i tidsrummet 9.00 – 20.00 Fredag 9.00 - 21.00, lørdage 9.00 - 19.00 og søndag 10.00 - 18.00. Vi er fleksible og finder sammen de dage, der passer os alle bedst, men du skal som minimum kunne afsætte 1 weekendsdag (fredag - søndag) og en 1/2 hverdagsvagt om ugen. 
  • Opstart 1 april - oplæring i slut marts. 
  • Løn efter aftale
  • ansøgnings frist 8. marts 2016.

Send din ansøgning og et foto til info@kaktuskbh.dk ansøgnings frist 8. marts 2016.
Skriv kaktus-deltid i emnefeltet.

Vi glæder os vildt meget til at høre fra dig
Cille, Gro & Maja

Comment