IMG_3220.JPG
IMG_3214.JPG

Myrtillocactus Geometrizans også kaldet Myrtillo kaktus eller blåbær-kaktus, har med sin blå-grå farve et helt unikt særpræg. Denne kaktus er et perfekt supplement til din samling af rå ørkenkaktusser, i form af dens nærmest lysende kølige blå farve, som giver et ekstra farveboost af kaliber!

IMG_3216.JPG
d6579f8c87299523572b77929bc35973.jpeg

Myrtillo-kaktussen har sin oprindelse i det vestlige Mexico, og breder sig helt ud i nogle områder af Chihuahua ørkenen nær Mexico. Her vokser Myrtillo-kaktussen i, hvad der minder om kæmpestore trækroner, i bunkevis af søjler . Myrtillo-kaktussen har typisk 3-5 pigge pr. areole og hører under en af de mindre stikkende kaktusser. Kaktussen kan dog udvikle op til 5-9 pigge pr. areole. Herudover kan Myrtillo- kaktussen udvikle blomster i hvide og grønlige nuancer samt en lille bær-lignende og spiselig frugt, som minder om små sorte blåbær. 

Pasning og vækst:
Myrtillo-kaktussens jord skal i vintermånederne (november- marts) holdes helt tør. Det betyder at den først skal vandes igen til marts og sommeren over, indtil den igen skal stå tørt i perioden fra november-marts. Myrtillo-kaktussen breder sig i en tæt vækst af søjler, hvorfor rødderne har brug for masser af plads. Især når den vokser sig større. Ompot da gerne kaktussen når den vokser ud af potten eller hvert 2. år. For den optimale vækst skal Myrtillo-kaktussen, når den endnu ikke er så gammel, stå i delvis sol og skygge og først når den vokser sig stor tåler den direkte sollys. 

Myrtillocactusgeometrizans2.jpg
IMG_3218.JPG
IMG_3217.JPG

/ Julie Sonja, Kaktuspige hos Kaktus København

1 Comment